Friluftsliv, forår 2026
Beskrivelse
Friluftsliv
Er du klar til masser af fede outdoor-oplevelser? På friluftsliv-holdet lærer du alt fra at tænde bål og lave mad i naturen til at overnatte i shelters og mestre basale overlevelsesteknikker. Vi skal prøve kræfter med forskellige outdoor discipliner – og du får tips til udstyr, sikkerhed og navigation. Det bliver sjovt, lærerigt og fyldt med hygge omkring bålet. Hvis du elsker naturen, er det her lige noget for dig!
Vi skal afsted på tre ture, som ligger fredag eftermiddag til lørdag. Hver tur har et forskelligt tema.
På første tur skal vi på vandretur i et spændende og natursmukt område, på anden tur skal vi prøve kræfter med mountain bikes, og på tredje tur skal vi på kanotur. Fælles for alle turene er at alle kan være med uanset niveau og tidligere erfaring med friluftsliv.
Datoer:
Vandretur 20.-21. marts
MTB tur 17.-18. april
Kano tur 29.-30. maj
Mødested og præcis klokkeslæt bliver sendt ud på mail når vi kommer tættere på :-)
Undervisere: Jonas Munch og Desiree Zambelli