Elsker du fart og spænding, kan du her få mulighed for at vride i håndtaget, når vi kører MotoCross på vores egne baner i Rostved og Kolind. 

Du vil også få muligheden for at deltage i opbygningen af crossmaskiner på vores værksted i Rønde og her lære en masse om motorer.  

#Ungsyddjurs har tilknyttet en Moto-Cross-afdeling, som kører turneringscross under Ungdomsringens landsdækkende crossturnering - også kaldet LUKS, her skal man være fyldt 7 år for at deltage. Der køres på maskiner op til 125 ccm. Klubben hedder Syddjurs Crossklub og er en sammensmeltning af de tidligere Rønde- og Midtdjurs-crossklubber. Klubben har 2 baner til rådighed, Rostvedbanen ved Rostved og Petersmindebanen ved Kolind. Syddjurs Crossklubs værksted er i ungdomsskolehuset i Rønde, på Rønde skole.  

Det koster 750,- kr. i kontingent helårlig for at være med i Crossklubben. Derudover skal der, hvis man ikke selv har en maskine, betales 500,- kr. pr. sæson for leje af maskine. 

Udgifter til reservedele skal man selv betale for. 

Alle skal herudover betale et årligt kontingent til ”Støtteforeningen” på 110,- kr. 

Se mere på www.ungsyddjurs.dk eller på Facebook ”Syddjurs MotoCross klub”. For tilmelding og betaling gå ind på www.ungsyddjurs.dk vælg fanen Cross Luks.

Tidspunkt: Mandag og onsdag fra 19:00 - 21:00 i crossværkstedet, mandag og onsdag 17:00-20:00 og lørdag 10:00 - 15:00 på crossbanerne

Sted: Rønde ungdomsskolehus + crossbaner (se Facebook for træningstider) 

Se Syddjurs Crossklubs facts-oversigt ved at klikke HER!

Afdelingsleder - Juniorklubber, Ungdomsklubber, Ungemiljø Rampen & CrossafdelingenSøren Vig Berg
Afdelingsleder - Juniorklubber, Ungdomsklubber, Ungemiljø Rampen & CrossafdelingenSøren Vig Berg