Bag om skoleastronauterne
Skole-astronauterne i Syddjurs Ungdomsskole er en understøttende indsats, vi har udviklet og igangsat for at kunne tilbyde undervisnings-, trivsels- og udviklings forløb til folkeskolernes overbygning, og ungdomsuddannelserne i Syddjurs Kommune.
Ungdomsskolen har masser af dygtige samarbejdspartnere og gennem vores store netværk,
kan vi tilbyde undervisningsforløb som strækker sig fra sejlads i hav og sø, kulinariske
oplevelser, entrepreneurskab, design, friluftsliv, til virksomhedsbesøg og studieafklarende
besøg på skoler og uddannelsesinstitutioner. Alle forløb med Skole-astronauterne kan
integreres i en almindelig skoledag, eller der kan laves specialaftaler om forløb
af kortere eller længere varighed.
Ungdomsskolen har mange års erfaring i tværfagligt samarbejde og vi arbejder løbende
med udvikling af nye idéer og projekter til gavn for folkeskolerne. Ungdomsskolen
har afsat ressourcerne til at indgå i et forpligtende samarbejde med folkeskolerne,
og kan derfor være tilbyde undervisningsforløb hvor økonomi ikke er den afgørende
faktor for om forløbet skal afholdes.
#Ungsyddjurs vil levere kvalitativ læring der ofte kan foregå i nye og anderledes
rammer, virke motiverende på elevernes lyst til at lære, og samtidig understøtte målene
i folkeskolen. Samarbejdet vil samtidig opkvalificere vores eget virke, da disse møder
vil give os mulighed for at tilbyde eleverne mere af de aktiviteter, de finder spændende
og relations skabende.
Velkommen til timevis af spændende aktiviteter for krop og sjæl.
Kasper Knudsen
Ungdomsskoleleder