87 53 57 60 // ung@syddjurs.dk

Infomøde Skitur uge 7 2023

Rejser

Indkaldelse til infomøde om #Ungsyddjurs skitur i uge 7 2023 Vigtigt at du kommer hvis du er tilmeldt skituren!

Aldersgrænse
For alle unge.
Tilmelding ikke nødvendig

Beskrivelse

Indkaldelse til infomøde om Ungdomsskolens skitur til Nassfeld, Østrig i uge 7 2023.

Kære unge og forældre.

Tiden for skituren i uge 7 nærmer sig. Du kan godt glæde dig til alle tiders oplevelse i de Østrigske bjerge.

Du inviteres i den forbindelse til skiinfomøde i Rønde Ungdomsklub, tirsdag d. 17. Januar kl. 19.00. 

Det er meget vigtigt at alle deltagere kommer til mødet, da alle skal have de vigtige informationer om skituren. I samme forbindelse skal vi også have din skostørrelse, vægt, og højde som vi skal bruge når vi skal bestille ski.( Får vi ikke disse informationer, kan vi ikke leje dine ski ). Er du alligevel forhindret, skal vi samme dag have en mail med dine informationer på thsl@syddjurs.dk.

På mødet fortæller vi om turen generelt, hvem der skal sove med hvem, hvordan busturen foregår, præsentation af medarbejderne og alt det andet. Det er også denne aften du kan få svar på alle de spørgsmål, du eller dine forældre må have, og du får udleveret pakkeliste og afgangstidspunkt. 

Se betalingsinfo på hjemmesiden så du er opdateret på de sidste betalinger. www.ungsyddjurs.dk ,brug din profil til dette.

Ungdomsskolen er ikke forsikret, så du skal have en gyldig ulykkesforsikring. Du skal også selv medbringe dit sygesikringsbevis -det blå. Har du ikke det blå, skal du rette henvendelse til borgerservice. 

Vi glæder os helt vildt til en fantastisk tur 

Ungdomsskolens Skiteam 2023 

Thomas L, Frank, Stine, Franz og Kim    


Andre hold i samme kategori