87 53 57 60 // ung@syddjurs.dk

Ebeltoft Juniorklub

Juniorklubber

Medarbejder
David Christopher Taylor
Rikke Blegvad Jensen
Åbningstider
Vi åbner når børnene får fri fra skole og lukker:
Mandag - torsdag 17.30
Fredag 17.00

Telefon: 8753 6223 Mobil: 2370 8169
Adresse: Skolevej 7, 8400 Ebeltoft

Beskrivelse

Juniorklubtilbuddet er et pædagogisk tilbud som understøtter børn og unges personlige og sociale udvikling. Dette i form af et klubmiljø, hvor børn kan ’’hænge ud’’, tale fortroligt med en voksen og danne relationer i et positivt fællesskab. Juniorklubberne skal sikre, at børnene trives med ”frihed under ansvar” og forbereder sig på deres videre ungdomsliv. Tilbuddet er et aldersvarende tilbud med tilknyttede pædagoger, der tager udgangspunkt i et kendskab til og en viden om børnenes udvikling.

Da juniorklubtilbuddet er et fritidstilbud, kan børnene benytte det, så ofte som de vil. Nogle bruger tilbuddet hver dag, andre mere sporadisk. Hver dag tilbydes der et let måltid, alt fra frugt, brød, grød og lette varme retter.

Juniorklubberne skal være med at sikre aktivitet i lokalområderne og være en værdifuld samarbejdspartner i relation til såvel lokalsamfundet som øvrige interessenter indenfor områderne skole, fritid og kultur.  Herudover skal det have en effekt ift. at være motivationsfaktor for deltagelse i ungdomsskolens aktiviteter, når børnene når ungdomsskolealderen fra 7. kl. og opefter.

I Ebeltoft juniorklub har vi en meget positiv kultur, hvor alle børn bliver mødt med et smil og bliver taget med på råd i forhold til aktiviteter, maden og den daglige gang.  
Ebeltoft klub kan tilbyde store lokaler, hvor der er masser af plads til at udfolde sig på forskellig vis.  
Der er et stort krea-lokale, teatersal med scene, musiklokale, indendørs ramper til løbehjul, waveboards og skateboards.  
Vi har et bredt udvalg af aktiviteter, herunder bl.a. luftgevær, udendørs vandleg om sommeren, bålmad, alverdens forskellige muligheder i krea, sang, dans og meget mere. 
Hvert år afholdes der et stort talentshow, hvor alle klubber i Syddjurs bliver inviteret til at deltage.   
Vi gør i klubben meget ud af, at skabe de bedste rammer for børnene, så alle har et sjovt, rart og trygt sted at bruge deres fritid.  

Medarbejder

David Christopher Taylor

Rikke Blegvad Jensen


Andre hold i samme kategori