87535760 // ung@syddjurs.dk

Trivselsdøgn

Trivselsdøgn - Klassisk

Tag eleverne med ud af klasselokalet og dyrk fællesskabet i 24 timer! 

Vores trivselsdøgn foregår ved en lejrskole på Djursland. Programmet løber fra 10.00 til 10.00, og indeholder alt fra teambuildingøvelser til kreativeprojekter, aktivitet i naturen, fælles madlavning, spil og hygge. Vi kan desuden "tune" døgnet, så det passer til jeres behov. 

Som skole skal i stå for booking af bus samt lærerbemandning. Vi forventer, at mindst én lærer bliver og overnatter med elevgruppen. Vi forventer desuden at den deltagende lærer har et godt kendskab til elevgruppen. Der er plads til at flere lærere kan overnatte. 

Fra UngSyddjurs står vi for fagligt indhold, forplejning og overnatning. Der vil være mindst en gennemgående underviser fra UngSyddjurs til stede hele døgnet. 

Døgnet koster 2000kr pr klasse. 

 

Trivselsdøgn - Åben Himmel

På Trivselsdøgn Åben Himmel er vi under åben himmel 24 timer. Døgnet foregår ved Kaløvig, hvor vi starter ud med vores vandaktiviteter for hele klassen. Derefter rykker vi mod bålhytten og shelters, der skal danne ramme om vores bo de næste timer. Her skal vi lave mad over bål og på trangia sammen, vi skal lave teambuilding øvelser, hygge om lejrbålet og sove i shelters. Om morgenen spiser vi morgenmad og rydder op, hvorefter turen går hjem. Trivselsdøgn Åben Himmel er vejrfølsomt; Ved meget dårligt vejr forsøger vi at modificere øvelserne, men døgnet vil altid foregå udendørs. Medbring derfor tøj efter vejret. 

Pris: 500kr pr klasse.