87 53 57 60 // ung@syddjurs.dk

Sikkerhed under fysiske aktiviteter

Skole-astronauterne udbyder en bred vifte af fysiske aktiviteter til vands og til lands. 

Disse forløb udbydes af særligt udvalgte undervisere med stor erfaring og kompetencer indenfor hver af deres områder, ex. Mountainbikes, sejlads i kano, kajak og SUP-boards, og klatring.

Sikkerheden er naturligvis i højsædet, og der gives altid udførlige instruktioner til deltagende elever før aktiviteterne igangsættes.

Sikkerhedsgrej som redningsveste, hjelme og grundige instrukser gør at elever og lærere kan føle sig trygge. 

Ved maritime aktiviteter udarbejdes altid sejladsinstrukser, der tager højde for lokale vejrforhold på netop den dag aktiviteterne laves. På aktiviteter i vand, vurderes altid løbende om vejr er omskifteligt og der skal søges mod land, eller sejladsen helt skal aflyses.

Aflysning kan også forekomme dagen før et arrangement, hvis vejrudsigten melder dårlig vejr på den dag sejladsen skal foregå.

Det er altid Skole-astronauternes instruktører der træffer endelige beslutning om aflysning.