87 53 57 60 // ung@syddjurs.dk

Kolind Juniorklub

Juniorklubber

Medarbejder
Katrine Virginia Thiemer Andersen
Nikolaj Bach Thomsen
Sted
Kolind Juniorklub
Åbningstider
Vi åbner når børnene får fri fra skole og lukker:
Mandag - torsdag 17.30
Fredag 17.00

Mobil: 60123902
Adresse: Maarupvej 3, 8560 Kolind

Beskrivelse

Juniorklubtilbuddet er et pædagogisk tilbud som understøtter børn og unges personlige og sociale udvikling. Dette i form af et klubmiljø, hvor børn kan ’’hænge ud’’, tale fortroligt med en voksen og danne relationer i et positivt fællesskab. Juniorklubberne skal sikre, at børnene trives med ”frihed under ansvar” og forbereder sig på deres videre ungdomsliv. Tilbuddet er et aldersvarende tilbud med tilknyttede pædagoger, der tager udgangspunkt i et kendskab til og en viden om børnenes udvikling.

Da juniorklubtilbuddet er et fritidstilbud, kan børnene benytte det, så ofte som de vil. Nogle bruger tilbuddet hver dag, andre mere sporadisk. Hver dag tilbydes der et let måltid, alt fra frugt, brød, grød og lette varme retter.

Juniorklubberne skal være med at sikre aktivitet i lokalområderne og være en værdifuld samarbejdspartner i relation til såvel lokalsamfundet som øvrige interessenter indenfor områderne skole, fritid og kultur.  Herudover skal det have en effekt ift. at være motivationsfaktor for deltagelse i ungdomsskolens aktiviteter, når børnene når ungdomsskolealderen fra 7. kl. og opefter.

Går du i 4, 5 eller 6 klasse, så har DU muligheden for at blive en del af juniorklubben i Kolind! I klubben vil du møde nærværende voksne, der både sætter gang i aktiviteter, deltager aktivt i dem og er ”til stede”. De venskaber der skabes på tværs af årgangene, er helt unikke.

Klubben er udstyret med den fedeste multisal, hvor du både kan løbe på løbehjul, skateboard, spille bold, hockey og meget mere. Udendørs har vi en multibane, hvor det kun er fantasien der sætter grænser for, hvilke boldspil du kan spille.

I samarbejde med børnene og deres gode ideer, udarbejder Vi en plan for, hvad der skal ske den kommende uge. 

Der vil hver dag være en sjov aktivitet, som både kan være ude og inde.

I krea vil der være mulighed for at fordybe sig. Vi laver forskellige kreative og finurlige ting, det kan f.eks. være smykker, T-shirts, julepynt og meget meget mere.

Hver dag har børnene mulighed for at hjælpe med at lave et lækkert og let eftermiddagsmåltid, som vi sammen sidder og spiser i kantinen. 

Juniorklubben har deres egen Facebook gruppe ”Kolind Juniorklub”, hvor forældre kan melde sig ind og kigge med, da Vi lægger billeder, ugeplan og andre relevante informationer ud. 

Vi har en mediepolitik, så vi begrænser al brug af telefoner, iPad og PlayStation til efter kl. 15.30

Vi lægger vægt på god opførsel, så klubben er et godt og rart sted at være for alle.

Medarbejdere


 
Katrine Virginia Thiemer Andersen


 
Nikolaj Bach Thomsen


Andre hold i samme kategori