![]() |
Opråb til alle friske unge i Syddjurs Kommune. Har I en god idé eller et projekt I gerne vil realisere? 250.000 kr. ligger og venter på jer og jeres gode idéer og projekter.
Går du rundt med en god idé eller et projekt, som du gerne vil føre ud i livet - men du mangler lige pengene til at gøre det? - Så læs roligt videre...
Syddjurs Ungdomsskole har i efteråret 2011 afsat 125.000 kr. og i foråret 2012 ligeledes afsat 125.000 kr. i projektmidler, som I kan søge penge fra til at realisere jeres gode idéer og projekter.
Alle unge mellem 10 og 18 år bosat i Syddjurs Kommune kan søge midler fra DUP-puljen.
Der kan søges om op til 20.000 kr. pr. projekt.
Et udvalg bestående af 3 unge fra Syddjurs Kommune og 3 medarbejdere fra Syddjurs Ungdomsskole vil stå for udvælgelsen af projekterne.
Der er ingen begrænsinger på hvilke projekter der kan søges til, så længe det er projekter, som sigter mod at bidrage til et udviklende og aktivt fritidsliv i Syddjurs Kommune. DUP-puljen er din mulighed for at få indflydelse på, hvordan Syddjurs Ungdomsskole skal bruge sine penge bedst muligt til gavn for de unge i kommunen.
Så grib fat i en ungdomsskole-medarbejder, evt. i en ungdomsklubberne, din skolelærer eller en anden voksen, som kan hjælpe dig med at få dit/jeres projekt ned på papir - og kom så i gang!
Ansøgninger til DUP-puljen sendes til:
ung@(if you can see this please update your browser)syddjurs.dk
Husk at vedlægge budget over udgifterne som er forbundet med dit/jeres projekt.
Har du uddybende spørgsmål, så er du mere end velkommen til at kontakte din lokale distriktsleder i dit Ungdomsskoledistrikt - du finder deres kontaktoplysninger i menuen "USK.DISTRIKTER" øverst oppe.
Vi glæder os til at høre fra dig/jer!
Baggrundsviden om DUP-puljen
DUP-puljen er et af de unges ønsker, som fremkom på "Ungemødet", der blev afholdt på Filmhøjskolen i Ebeltoft d. 16. maj 2011, som et led i den "Europæiske Ungdomsuge 2011". Ungdomsugen var støttet med midler fra EU programmet "Aktiv Unge", som i Danmark administreres af Styrelsen for International Uddannelse.
Ungemødet havde til formål at skabe dialog mellem de unge og kommunens beslutningstagere med henblik på at få afdækket spørgsmålet om, "hvad et godt og aktivt fritidsliv er - og kan være i Syddjurs Kommune og på hvilke tidspunkter fritidsaktiviteter evt. skal ligge?".
Efter ungemødet blev der udarbejdet en rapport, som har til formål at fungere som inspiration til alle aktører på fritidsområdet i Syddjurs Kommune, så der kan arbejdes aktivt videre med alle de gode idéer, der kom frem på mødet samt sikre at de unges idéer ikke går tabt eller bliver glemt.... Du kan downloade rapporten fra ungehøringen nedenfor.
KONTAKT
Syddjurs Ungdomsskole
Rosenholmvej 1
8543 Hornslet
Tlf. 8753 5760
Email: ung@(if you can see this please update your browser)syddjurs.dk
ANSØGNINGSKEMA
SEND DIN ANSØGNING TIL:
ung@(if you can see this please update your browser)syddjurs.dk
Har du udbybbende spørgsmål så kontakt din lokale distriktsleder i dit Ungdomsskoledistrikt. Find kontaktoplysninger i menuen "USK.DISTRIKTER"

